Giv mig nu bare elprisen.somjson.dk! (en historie om det måske værste datasæt i åbne energidata)

Der findes rigtig meget åbent data om det danske energi system hos Energi Data Service, f.x. spot prisen på elektricitet og CO2 prognoser per kWh. Det er dog overordentligt svært at finde den samlede pris man betaler som forbruger per kWh, pga. det uigennemskuelige datasæt over tariffer og priser. I frustration kom udbruddet: “Giv mig nu bare elprisen.somjson.dk” der nemt summerer alle priser og afgiter per elselskab, er open source og uden yderligere dikke-darer.

Hvad koster strøm i Danmark?

For en forbruger i Danmark er strømprisen en sum af forskellige priser og afgifter, nogle faste, nogle dynamiske:

• El-afgiften fastsat ved lov til 0,761 kr per kWh.
• Energinet’s eltariffer: Nettarif på 0,074 kr per kWh (år 2024), og systemtarif på 0,051 kr per kWh (år 2024).
• Netselskabstarif fra forsyningsselskabet (N1, Radius, etc.): denne varierer per time og per sæson for at forsøge at incentivere til at udligne forbruget så der ikke skal investeres i nye og større elkabler, og er indkodet i datasættet over tariffer og priser. Private forbrugere betaler C-tarif.
• Spot-prisen: er den anden variable, og denne varierer ud fra udbud og efterspørgsel.
• Moms: 25% lagt til summen af ovenstående

Dette er alle de uundgåelige priser og afgifter, der kan regnes ud udelukkende fra adressen. Derudover kommer så det “frie elmarked”, hvor der skal betales til et elselskab: typisk månedsabonnement og et tillæg til spot-prisen.

Tariffer og priser – det værste åbne datasæt?

Som om det ikke er uoverskueligt nok i sig selv, bliver vi nødt til at snakke om datasættet Datahub Price List. Der er flere åbenlyse problemer med det:

• Der er flere felter man burde filtrere efter, men hvor der ikke findes en udtømmende liste over værdier, f.x. netselskab “ChargeOwner”. Det bedste man kan gøre er at downloade, hvor man så løber ind i at download kun giver 100.000 rækker – og datasættet er fuldt på over 300.000 rækker.
• ChargeTypeCode er per selskab – og uden systematik. Så for hvert enkelt selskab skal man finde ud af hvilken priskode de bruger for C-tariffen. Og hvad når det ændrer sig?
• ValidTo kan være udeladt og dermed et open ended interval, og prisen gælder så indtil data retroaktivt ændres. Det betyder også at man ikke kan filtrere på datoer, da prisen på 1. april kan være en række der har en ValidFrom 1. januar (eller tidligere).
• Price1-24: dette er selve timetarif-priserne. Hvis en pris ikke er udfyldt gælder Price1 – hvorfor I alverden dog tilføje den ekstra kompleksitet!?!?!
• For ikke at tale om tidszoner: man må antage (det er ikke dokumenteret) at alle datoer og timetal er angivet i hvad end tid der er gældende i Danmark på pågældende dato. Dette giver så problemer ved skift fra sommer-/normal-tid hvor en time gentages eller udelades: hvilken timesats bør bruges i et døgn der har 23 eller 25 timer?

Giv mig nu bare elprisen.somjson.dk!

Efter at have regnet de fleste af de ovenstående problemer ud, skrev jeg en API-proxy der udstiller det API man i virkeligheden vil have: givet en dato, og et elselskab (eller en adresse), returnerer den prisen time for time som et JSON dokument. Prisen er typisk tilgængelig fra kl. 13 dagen før. Som bonus får man også CO2 udledningen med, hvis den er tilgængelig (typisk kl. 15 dagen før). Det er implementeret som en ren API proxy, dvs. det er ren omskrivning af input og data og ikke andet.

Det hele er open source, men der kører en version på elprisen.somjson.dk som frit kan benyttes.

Alternativer

Der findes andre API’er der opfylder forskellige use-cases:

• Min Strøm API er rigtig modent og har egen forecast model der kan forecaste 7 dage frem, før priserne er låst på Energi Data Service. Kræver en API nøgle og er uden kildekode
• HomeAssistant energidataservice virker kun med Home Assistant, men fungerer på samme måde mod Energi Data Service.
• Strømligning API kan bruges til at udregne priser baseret på historisk forbrugsdata. Kan dog også bruges til at hente de forecastede priser. Med rate limiting, og uden kildekode.
• Carnot har også et åbent API og egen forecast model. Kræver API nøgle, og er uden kildekode.
• Billigkwh.dk har et åbent API til elpriser der også inkluderer de forskellige elselskabers abonnement.

Reparation af Nordlux IP S12 badeværelseslampe der ikke lyser længere

Denne badeværelseslampe er udgået af produktion, og pga. monteringen og at man ofte har mere end én er det noget træls at skulle udskifte – det giver ihvertfald en del skrot uden grund. Heldigvis er konstruktionen super simpel: det er udelukkende en LED driver (230V AC til 24V DC) og en LED.

Lad os starte med det nemme: LED-driveren er direkte tilgængelig bagfra, og med lidt forsigtighed kan spændingen udmåles. I dette tilfælde var der ca. 24V DC, og det er jo fint indenfor specifikationen.

Selve LED’en er lidt sværere at komme til: fronten af glasset skal drejes af via de to huller deri. Jeg brugte en låseringstang af ca. korrekt dimension, med lidt forsigtighed. Lidt ridser gør nok ikke det store når lyset skinner. LED’en kan nu loddes af.

En ny LED kan købes for ca. 10 kr, f.x. på AliExpress. Det rigtige søgterm er måske “Bridgelux 2020 COB LED”, jeg endte med en 7W i Warm White (3000 Kelvin).

Efter lidt fidlen og lodden er den nye LED monteret, og kan testes. Stor succes!

Grundfos Alpha 2 pumpe går i stykker og flimrer: reparer den med en kondensator til nogle få kr

Som med så mange andre huse fulgte der en Grundfos Alpha 2 cirkulationspumpe med da vi købte et hus. Den pumpede og pumpede, indtil den var blevet 13 år gammel: så begyndte den at flimre når den skulle starte op. Det er jo som sådan en rimelig hæderlig levetid, men også lidt mistænkeligt at det ikke virkede til at være et mekanisk problem.

Symptomerne er:

• Pumpen kan køre fint i længere tid
• Ved længere tids stop kan den ikke starte; nogen gange starter den efter noget tid
• Ved opvarmning starter pumpen, f.x. med en varmepistol

Det sidste punkt har gjort at der flere steder bliver spekuleret i at der er “kondens” i pumpen.

Det er dog ikke problemet. Problemet er en lille kondensator der holder strøm til lavspændingselektronikken:

I Hal9k eksperimenterede vi en smule for at verificere: hvis man køler den ned med f.x. sprit opstår problemet med det samme. Hvis man varmer den op starter pumpen med det samme.

For en udførlig vejledning i hvordan pumpen skilles ad og kondensatoren skiftes har Simon lavet en video:

Men hvad er kilden til problemet så? Kondensatoren får over tid en alt for stor indre modstand, og spændingstabet bliver for stort. Her et par målinger uden og med lidt sprit til ekstra afkøling:

En helt ny kondensator måler under 1 ohms modstand, altså 100 gange så lille indre modstand:

En ny kondensator kan findes ved at søge på “47 uf 16 v smd electrolytic capacitor”, f.x. TME.eu, eller endnu mere lokalt fra el-supply.dk.

Så hvad kan man lære af hele denne historie?
Grundfos laver mekanisk gode pumper, men sparer på deres elektronik. Det er trist at tænke på hvor mange pumper der mon er smidt ud lang tid før tid. Man kan nok ikke beskylde Grundfos for “planned obsolence” efter 13 år, men man kunne dog ønske at produktet fejlede i en mere brugbar konfiguration: f.x. at pumpen kører ved et minimum hvis elektronikken fejler.

Dør jeg af partikelforurening fra min moderne brændeovn?

Vi har en fin moderne brændeovn derhjemme (en Aduro 1-2), som vi bruger ret intensivt til opvarmning af vores gamle stuehus. Et meget relevant spørgsmål er derfor: hvor meget bidrager sådan en moderne brændeovn til partikelforureningen i vores stue?

Partikelforurening er små partikler af støv og sod, der bl.a. fremkommer ved afbrænding af fossile brændsler, som olie og træ. De kan forårsage forskellige slags sundhedsproblemer, bl.a. kræft. På et interaktivt partikelkort kan man se hvilke niveauer der (beregnet) var i Danmark i 2012, og f.x. forskellen mellem land og by; årsgennemsnittet for PM2.5 lå på 5.3 – 11.9 μg/m³.

Det er et ganske egoistisk projekt jeg har gang i: jeg har ingen data for hvor stor partikelforureningen er udenfor huset, men kun inde i selve stuen. Der er en del kilder til partikelforurening som jeg kender til, eller har observeret:

• Vi har et pillefyr, der står i nærheden, der også kører i den kolde tid
• Vi bor i kort afstand fra en lettere befærdet vej
• Madlavning, specielt med en gammel emhætte, kan bidrage betydeligt
• Den generelle baggrundsvariation kan være betydelig

For at undersøge det har jeg opsat en partikel sensor (en Honeywell HPMA-1150S0) i stuen, ca. 3 m fra brændeovnen. Samtidig registrerer jeg brændeovnens temperatur, via en Aduro Smart Response sensor. Dette har jeg nu gjort i lidt over et år, og kan dermed lave en data analyse på et års data.

Til brug for analysen er der registreret PM10 og PM2.5 værdier, ifølge databladet i μg/m³. Sensoren skulle desuden være “fully calibrated”, og kunne køre i mindst 20.000 timer, så et års data burde man kunne stole på. Usikkerheden er dog angivet til +/- 15 μg/m³, eller +/-15% alt efter målingen; i praksis virker den dog til at være ret stabil i værdierne. Sensoren beregner PM10 værdier ud fra PM2.5 værdier, så jeg vil primært fokusere på analyse af PM2.5 værdierne. Data er optaget med et interval på 5 minutter, men med sensor læsninger ca. hvert 6 sekund der så er aggregeret ved gennemsnit (Der er brugt HPMA-1150S0 sensorens “auto-send”).

Brændeovnens temperatur er målt som foreskrevet af Aduro Smart Response, dvs. i den øvre del af brændkammeret på vej mod røgrøret. Aduro sensoren sender data i ca. 4 timer. Jeg har defineret at brændeovnen er i brug, hvis temperaturen er registreret, dvs. afkøling også er talt med.

Vi bruger vores brændeovn en hel del i de kolde måneder. Faktisk helt op til halvdelen af tiden:

Det passer meget godt med at vi bruger brændeovnen næsten alt tid vi er hjemme, i de kolde måneder.

Vi tænder op efter forskrifterne og bedste evne; genindfyring sker typisk ved 175C eller 150C ved at lægge 2-3 stykker brænde ind, og åbne spjældet (der så ved Adurotronic lukker over ca. 6 minutter). Der er naturligvis stor variation i præcis hvornår der lige bliver genindfyret. Og en sjælden gang imellem glipper optændingen, og giver røg i stuen. Men generelt opleves fyringen som ganske uproblematisk.

Gennem året har jeg lavet lidt observationer, og min subjektive vurdering for partikelforureningen er ca.:

• Der er normalt meget lille partikelforurening, 2-3 μg/m³
• Ved god optænding stiger forureningen med 1-2 μg/m³
• I nogle perioder er baggrundsforureningen højere, lige under 20 μg/m³
• Ved uheldig opførsel stiger partikelforureningen drastisk – helt op til 900 μg/m³; det kan f.x. være ved dårlig optænding, eller ved madlavning.

• 

• 

Målinger

Som det kan ses er der en del variation imellem månederne. Der er også en hel del outliers, der trækker gennemsnittet op, mens medianen for alle måneder ligger under 5 μg/m³.

Mere interessant er det om partikelforureningen påvirkes af brændeovnens temperatur, og dermed dens brug. Det ser det bestemt ud til! Selvom median værdierne ikke stiger meget stiger specielt 3. kvartil. Gennemsnitsværdierne stiger også, helt op til 12.37 μg/m³ for intervallet [250, 300). En tolkning af dette kunne være at der normalt (median) ikke er ret meget mere partikelforurening, men det sker hyppigere at der er store koncentrationer til stede.

Det bør noteres at der ikke er særlig mange målinger over 350C, som det kan ses af histogrammet for hvilke brændeovnstemperaturer der er registreret:

Fejlkilder

Der er et par fejlkilder i målingerne:

• Der mangler en uges data i september, hvor en strømforsyning stod af mens vi var på ferie.
• Partikelsensoren giver nogle meget højere målinger i et enkelt punkt, engang imellem. Checksummen fra sensoren ser ud til at passe, så hvad præcist problemet er ved jeg ikke. Jeg har først filtreret åbenlyst forkerte målinger (<0 eller >1000) fra i databehandlingen, men pga. gennemsnittet over de 5 min kan nogle åbenlyst forkerte målinger stadig være talt med.
• Brændeovnssensor har nok manglet batteri en dag eller to, det kan jeg ikke helt huske.

Analyse

	PM2.5
Årligt gennemsnit	5.44 μg/m3
– Årligt gennemsnit, brændeovn i brug	9.28 μg/m3
– Årligt gennemsnit, brændeovn ikke i brug	4.49 μg/m3

Alle værdier er under EU’s grænseværdi, på 25 μg/m³ PM2.5. Hvis vi antager at målingerne mens brændeovnen ikke er i brug er repræsentative for hele året, så har brændeovnen bidraget med 0.95 μg/m³ PM2.5 til års gennemsnittet.

Hvor farligt er det så?

Et studie fra 2013 af sammenhængen mellem partikelforurening og lungekræft fandt (eftersigende, jeg har ikke adgang til artiklen men kun til resuméet på Videnskab.dk) at selv små stigninger i partikelforurening giver øget risiko for lungekræft.

For småkornet luftforurening [PM2.5] stiger risikoen for lungekræft med 18 procent per fem ekstra mikrogram svævestøv, men det resultat var ikke statistisk signifikant. Det var alle resultaterne for risikostigning under det tilladte niveau heller ikke.

Videnskab.dk: Små mængder forurening øger faren for kræft

Hvis vi antager at det resultat holder, og at virkningen er lineær, vil den øgede forurening på 0.95 μg/m³ PM2.5 øge risikoen for lungekræft med 3.42%.

Enkeltstående tilfælde

Et andet problem kunne være hvis enkeltstående tilfælde af høj luftforurening var specielt sundhedsskadeligt, som indikeret af at EU for PM10 også har en daglig grænseværdi (50 μg/m³), og et antal tilladte overskridelser per år (35). Der er 0 dage hvor den daglige PM10 grænseværdi har været overskredet. Jeg har alligevel analyseret de 35 dage med det højeste gennemsnit, og forsøgt at klassificere de årsager (primær og sekundære) til de høje værdier. Det har jeg gjort ved at kigge på brændeovnstemperaturen, strømforbruget, tidspunket på dagen, osv. Disse tal må derfor siges at være min subjektive vurdering.

	Primær årsag	Sekundær årsag
Madlavning	19	3
Baggrund	11	1
Brændeovn	3	15
Ukendt	2	0

De primære årsager til høje målinger ser ud til at være madlaving og baggrund, mens brændeovnen bidrager til halvdelen af de høje dagsgennemsnit.

Konklusion

Vores moderne brændeovn bidrager med 0.95 μg/m³ PM2.5 til års gennemsnittet, og øger dermed vores risiko for lungekræft med 3.42%. Hvis vi f.x. flyttede til en større by som København ville vi opleve en væsentlig højere forøgelse til måske 10 μg/m³, ifølge modelberegningen, hvilket ville øge risikoen for lungekræft med 16%.

Hvis man ser på PM2.5 koncentrationer ifht. brændeovnens temperatur, ser det ud til at brændeovnen for det meste (målt på medianen) ikke udleder ret mange partikler, men bidrager til at høje forureningskoncentrationer optræder oftere (som set på de øgede gennemsnitsværdier, og forøgede 3. kvartil).

Brændeovnen bidrager til 18 af de 35 højeste dagsmålinger, mens de primære årsager til høje dagsmålinger er madlavning og baggrundsforurening.

Reparation af DUKA/PAX Passad 30 Ventilator der kører uregelmæssigt

Vores Duka Passad 30 ventilator var begyndt at køre noget uregelmæssigt. Ventilatoren er ellers ret smart styret af fugtighed og IR-bevægelse, men vi bruger den kun fugtighedsstyret. Den var imidlertid begyndt ikke at kunne starte ordentligt: den reagerede fint på fugt, men motoren stoppede efter få sekunder, for straks derefter at starte igen.

Der var jo ikke andet for end at prøve at åbne den og reparere den; en ny ventilator er relativt dyr, og den kunne jo ikke gå mere i stykker end den allerede var.

Bladene kan hives af direkte ved at hive op i dem, og tragten kan tages af ved at dreje til siden. Der gemmer sig en enkelt skrue under mærkaten på bagsiden. Inden i er et relativt simpelt printkort:

Den eneste chip er desværre en micro-controller af en art, så hvis den er i stykker er der ikke rigtig noget at gøre. Jeg fik en hel del hjælp i Hal9k til at måle på printet, og det viste sig at strømforsyningen ikke var særlig stabil; ca. når problemet opstod steg spændingen. Vi endte med at lodde en ledning på microcontrollerens GND-ben, og kunne så se at VCC-benet faktisk lå ret lavt ved ca. 3V, og at spændingen der faldt når problemet opstod. Ved at måle tilbage i kredsløbet derfra endte vi helt tilbage ved den store kondensator (0,33 uF) der er næsten først i kredsløbet.

Det er dog ikke så nemt at måle kapacitet med kondensatoren i kredsløbet, men alligevel et forsøg værd: målingen var et godt stykke fra 0,33 uF. Med kondensatoren som hovedmistænkt blev den loddet af, og målt alene: værdien var nærmere et antal nF! Altså var kondensatoren gået i stykker. En erstatning blev fundet i en kaffemaskine fra Hal9k’s Limbo hylde, dog en 0,47 uF, men det burde virke:

Den nye kondensator blev loddet i, og problemet var nu væk! Spændingen ved micro-controlleren lå også stabilt, lige omkring 4,8V. Så var der kun tilbage at samle det hele igen, og sætte ventilatoren til, med lidt penge sparet, og en ventilator reddet fra skrotpladsen. Den eneste forskel synes at være at fugtigheds indstillingen nu skal stå lidt anderledes, men om det er pga. en lidt anden spænding eller bare er tilfældigt er jeg ikke sikker på.